Styr på vandet i hestestalden 24/7

Det automatiske alarmsystem, Vandvagt, er til stor nytte på stutteriet Solholtgaard ved Egtved.

Stutteri Solholtgaard
Stutteriet Solholtgaard

– Vi har virkelig haft gavn af Vandvagt. Alarmen har reddet os i flere situationer.

Charlotte Hedegaard, om Vandvagt
Stutteri Solholtgaard, heste
Charlotte Hedegaard ude foran stalden på Solholtgaard

Sådan siger Charlotte Hedegaard om Vandvagt – et automatisk overvågnings- og alarmsystem, der er installeret i forbindelse med vandforsyningen til hestene i stalden på Solholtg

aard, som hun driver sammen med sin mand, Jørgen Johansen.

Det var af bitter erfaring, at Charlotte Hedegaard og hendes mand investerede i Vandvagt tilbage i 2008, da de flyttede deres stutteri til en ny ejendom ved Egtved. De oplevede nemlig en ærgerlig vandskade i deres tidligere ejendom på Fyn.

– Vi kom hjem midt om natten til en stald, der var oversvømmet, fordi en hest havde sparket en vandkop af. Det var ikke særligt spændende, fortæller Charlotte Hedegaard.

heste i stald, Stutteri Solholtgaard
drikkende hest

Da en ny stald skulle tages i brug i 2008, søgte Charlotte Hedegaard efter et system, der kunne forebygge utilsigtet vandforbrug og -udslip, og hun fandt Vandvagt ApS ved hjælp af en simpel google-søgning.

– Fra starten ville vi sikre os, at det ikke skete igen, at stalden blev oversvømmet, pointerer hun.

Stutteriet Solholtgaard opdrætter avls- og rideheste af Dansk Varmblod med salg for øje, og der er plads til 23 heste i staldlængerne.

Charlotte Hedegaard har valgt en Vandvagt med sms-varsling, og det er hun glad for.

Vandvagt VV800 gammel model

Vandvagten er nemlig indstillet til at lukke for vandet, hvis der er et usædvanligt forbrug. Det kan eksempelvis ske, hvis vandværket har lukket ned for forsyningen og har åbnet igen. Da kan der komme snavs med, hvilket betyder, at vandkoppen hos hestene ikke lukker til og vandet derfor står og siver. I sådanne tilfælde får Charlotte en alarm fra Vandvagten og kan reagere på det.

– Der var en vinter, hvor der var meget streng frost, og jeg fik en sms om stop på grund af sivning klokken 3 om natten. Da var det vigtigt at komme ud og rense koppen for at sikre, at vandet fortsat kunne cirkulere. Ellers kunne man risikere, at vandrørene frøs til, fortæller hun.

Stutteri Solholtgaard, hest i tov

Ved hjælp af varslingssystemet kan Solholtgaard altså undgå flere gevinster:

  • Hestene står ikke uden vand i timevis
  • Frostsprængninger undgås
  • Dyr regning til VVS-firma undgås
  • Utilsigtet vandforbrug eller oversvømning undgås

Charlotte Hedegaard har mange gange anbefalet Vandvagt til andre stutterier.

Solholtgaard er nu ved at installere Vandvagt i forbindelse med døgnfoldene.

– Det vil betyde, at vi ikke bare sikrer vandforsyningen til foldene – men også får mulighed for at aflæse vandforbruget på marken. Det vil give en tryghed, at vi ved, hestene får drukket noget deroppe, siger hun.

heste i hestestald

Interview med Solholtgaard omkring Vandvagt, skrevet af Lone Lærke, Holm&Lærke